Lær at omdanne jeres bæredygtige indsats til stærke fortællinger, der styrker både brand og bundlinje. Undgå greenwashing – kommuniker med troværdighed og effekt.
Om kurset
Der er brandværdi i stærke fortællinger om jeres virksomheds grønne omstilling, men hvordan kommunikerer man om virksomhedens resultater uden at gå i greenwashing-fælden? Målet med kurset er at bruge aktuelle eksempler til at vise en veldokumenteret vej for, hvordan man får maksimal brandværdi ud af sine bæredygtighedstiltag.
Vi baserer kurset på en unik analyse af lokale, nationale og internationale virksomheder, som er lykkedes med at bygge overbevisende fortællinger med afsæt i bæredygtige resultater.
Vi starter fra bunden, så alle kan få gavn af undervisningen. Men vi sigter mod en hurtig progressionskurve, så også kommunikatører med hands-on-erfaring med bæredygtighedskommunikation bliver udfordret på deres faglighed og opnår nye kvalifikationer.
Målgruppe og undervisningsform
Kurset henvender sig til kommunikationsmedarbejdere i private virksomheder. Kurset er en blanding af undervisning, øvelser, cases og workshops.
Du tilmelder dig kurset på Erhvervsakademi Danias hjemmeside, hvor du også kan læse mere om ECTS-akkreditering, eksamensform og pris.