Forskningskoordinator

GreenLab søger en forskningskoordinator som bindeled mellem industri og forskere

Som forskningskoordinator i GreenLab har du en høj grad af initiativ, teknisk flair og erfaring med industriel forskning. Motiveres du af at arbejde med den grønne omstilling i et innovativt miljø, så er denne stilling måske noget for dig.

Wednesday, October 1, 2025

GreenLab Skive, Spøttrup, Danmark

GreenLab er en grøn industriklynge, der arbejder for at forandre den måde, vi producerer, lagrer og bruger grøn energi på. Vi arbejder med missionsdrevet forskning ved at fokusere på konkrete, samfundsrelevante udfordringer og for at accelerere den grønne omstilling af industrien, med udgangspunkt i GreenLabs industrisymbiose. GreenLab er et forskningsbaseret flagskib inden for elektrificering af industrien med stor bevågenhed fra ind- og udland.

Nu søger vi en ambitiøs og proaktiv forskningskoordinator til vores dynamiske forsknings- og uddannelsesteam. Med reference til vores Head of Research and Education vil du spille en central rolle i at videreudvikle GreenLabs forskningsplatform, engagere dig i forskningsprojekter med forskningsplatformens partnere, opdyrke eksisterende og nye samarbejder med relevante aktører samt skabe nye finansieringsmuligheder. Derudover vil du være med til at udvikle nye forskningsbaserede symbiosekoncepter og forretningsmodeller, der bidrager til vores mål om at accelerere den grønne omstilling og reducere ressourcespild.

Din profil:
Du er innovativ og udviklingsorienteret med evnen til at tænke både systemisk og ud af boksen. Du har en relevant akademisk baggrund på minimum kandidatniveau, og du har med fordel en bred forståelse for ressourcestrømme – særligt energistrømme – og formår at omsætte denne viden til praksis i både forsknings- og industrirelevante projekter.

Du har solid erfaring fra krydsfeltet mellem forskning og industri og trives i samarbejdsrum, hvor tværfaglighed og partnerskaber er i fokus. Du har ideelt set arbejdet med energidata i forsknings- og/eller industrisammenhæng samt har erfaring fra databaserede projekter, hvor du har bidraget med analytisk indsigt og teknisk forståelse.

Du er visionær og analytisk stærk og du har en særlig evne til at identificere innovative løsninger og synergier på tværs af sektorer og aktører. Du taler både dansk og engelsk og har en naturlig evne til at opbygge og vedligeholde relationer på tværs af forsknings- og industrimiljøer. Du trives i et dynamisk, tværfagligt miljø og arbejder proaktivt for at skabe værdi og fremdrift.

Den ideelle kandidat:
Vi søger dig der får energi af at arbejde i en mindre organisation, der er bredt fagligt diversificeret, og hvor de fleste af dine kollegaer vil have en anden faglig baggrund end dig. Det betyder også, at du skal være motiveret af at tage initiativ og ansvar, og selvstændigt drive dine arbejdsområder fremad, selvfølgelig i samarbejde med- og sparring fra GreenLabs forskningschef og resten af forsknings-og uddannelsesteamet.

Du er derudover:

  • Systemisk og innovativ tænkende
  • Fagligt stærk i energi- og ressourcestrømme
  • En dygtig brobygger mellem forskning og industri
  • Relationsskabende med tværfaglige samarbejdsevner

Dine arbejdsområder:

  • Bidrage til udvikling af GreenLabs Forskningsplatform
  • Bidrage til implementering af forskningsprojekter gennem smart datahåndtering
  • Udføre forskningsbaserede analyser som beslutningsgrundlag for GreenLabs udvikling
  • Bygge bro mellem forskning og udvikling af symbiosemuligheder i parken gennem forankring af forskningsresultater i GreenLab
  • Videreudvikle symbiosekoncepter og forretningsmodeller til industriparken i tæt samarbejde med interne teams
  • Implementere (EU m.v.) -projekter der involverer internationale forsknings- og erhvervsmæssige samarbejder
  • Udvikle nye projekter med udgangspunkt i GreenLabs problemstillinger og forskningens udviklingspotentiale samt bidrage til fondsansøgninger og sikre relevant finansiering

Vi tilbyder:
I GreenLab bliver du en del af en organisation med høje ambitioner og et skarpt fokus på den grønne omstilling. Vi har stor autonomi i teamet, og vi værdsætter en flad og uformel organisationsstruktur. Du vil få arbejdsplads i vores grønne industripark i Kåstrup nord for Skive, hvor du har mulighed for at opbygge et stærkt netværk med alle væsentlige aktører inden for fremtidens energiløsninger. Stillingen har stor fleksibilitet, og du har mulighed for at arbejde remote/hjemmefra, når det passer ind i aktiviteterne.

Om GreenLab
GreenLab er en unik grøn industripark, hvor virksomheder samarbejder om at udvikle og implementere innovative og grønne energiløsninger. Vi er et offentlig-privat partnerskab, der er majoritetsejet af Norlys og derudover ejet af Skive Kommune, Spar Vest Fonden og Klimafonden Skive. 

 

 

GreenLabs forskningsplatform

Søg stillingen

Ansøgning: Send motivation og CV til career@greenlab.dk

Deadline: Vi taler løbende med kandidater. Er du interesseret, anbefaler vi, at du søger snarest. Ansøgningsfristen er den 15. oktober.

Start: Hurtigst muligt efter ansøgningsfristen

Spørgsmål: Kontakt ansættende leder, Lucia Mortensen, Head of Research and Education, lmor@greenlab.dk eller +4550454116